Ultralydsscanning
Ultralydsscanning
har det seneste årti gennemgået en rivende udvikling.
Ultralydsscanning er i dag en
integreret del af den kliniske undersøgelse indenfor reumatologi og idrætsmedicin.
Med en ultralydsscanner kan man danne sig et detaljeret billede af muskler,
sener, ligamenter, slimsække og knogler, så detaljeret at man meget præcist
kan bedømme vævets tilstand og på den måde udpege patientens problem.
Ultralydsscanning bruges også til
at måle behandlingseffekten.
Ultralydsscanning kan hjælpe os
med at afgøre om en patient skal henvises til anden behandling (f.eks.
medicinsk eller kirurgisk). Eksempelvis tyder ny undersøgelse på, at
ultralydsscanning hurtigere og med større sikkerhed end andre undersøgelsesmetoder
kan stille diagnosen leddegigt.
Ultralydscanning
er desuden billig, hurtig og ofte den bedst egnede undersøgelse til at forbedre
udbyttet af den kliniske undersøgelse. Undersøgelsemetoden er helt ufarlig.
På Silkeborg
Rygcenter foretages ultralydsscanning af kiropraktor Ole Hansen. Ole
Hansen har videreuddannet sig via Nordisk Institut for Klinisk Biomekanik og er
blevet undervist af overlægerne Michel Court-Payen og Ole Schifter Rasmussen.
Ultralydsscanning er en tillægsydelse.
Prisen er kr. 450,- . Der ydes ikke tilskud fra den offentlige Sygesikring eller
Danmark.
|