Nakkesmerter
Nakkesmerter er defineret som
smerter eller ubehag lokaliseret til området fra undersiden af
kraniet og til den øverste del af skulderpartiet.
- Akutte
nakkesmerter eller nakkehold kaldes det, når smerterne er nyopståede og
stærke. Der ses ofte nedsat og smertefuld bevægelighed i nakken.
Hvis
hovedet samtidig er låst fast til en af siderne, kaldes det torticollis
- Kroniske
nakkesmerter er nakkesmerter, som har varet mere en 3 måneder
Nakkesmerter
er et meget almindeligt symptom i befolkningen, som forekommer
hyppigere blandt kvinder end hos mænd. Således vil omkring 13
procent af befolkningen på et givet tidspunkt have ondt i nakken,
og hvis vi betragter et menneskes livsforløb, vil cirka 50
procent af alle folk have haft ondt i nakken på et eller andet
tidspunkt. |
Hvorfor
får man ondt i nakken?
For det meste er det ikke muligt
at pege på en specifik årsag til nakkesmerter, og så kaldes
smerterne uspecifikke eller funktionsbetingede.
Meget
tyder dog på, at både fysiske og psykiske livsstils- og
arbejdsfaktorer spiller ind.
|
Faresignaler
Hvis du sammen med nakkesmerterne
har utilpashed, feber eller synkebesvær, eller hvis du får
nedsat kraft i en eller begge arme, skal du kontakte læge eller
kiropraktor. |
Hvordan
stiller kiropraktoren diagnosen?
For det meste kan et nakkeproblem
diagnosticeres ud fra en samtale kombineret med en grundig undersøgelse.
Ved undersøgelsen vil
kiropraktoren teste nakkens bevægelighed, udføre ortopædiske
prøver, efterprøve om der er nerver i klemme, teste muskler samt
med hænderne kontrollere bevægeligheden af rygsøjlens led i
nakken.
Det kan være nødvendigt at tilføje undersøgelser i form af
røntgenundersøgelser, MR scanning eller blodprøver
for at kunne stille en præcis diagnose.
Det er vigtigt af vide, om der kan være tale om diskusprolaps,
knogleskørhed, skoliose eller anden lidelse i nakken .
Silkeborg Rygcenter behandler fortrinsvis lidelser i nerve, muskler
og led.
Hvis du har gener som ikke er relateret til dette, vil vi henvise til videre udredning.
|
Hvad
gør Silkeborg Rygcenter ved nakkesmerter
Det er vigtigt at forstå, at
akutte nakkesmerter meget vel kan forsvinde uden behandling.
Har
man meget ondt og ikke ønsker øget risiko for længerevarende
smerter, anbefaler vi at konsultere en af Silkeborg Rygcenters
kiropraktorer.
- Ved
nakkesmerter af kortere varighed anbefales manuel behandling
af kiropraktor og evt. smertestillende medicin.
- Ved
længerevarende smerter (mere end tre måneder) anbefaler vi tværfaglig behandling bestående:
- Undersøgelse
og manuel behandling af kiropraktor
- Bløddelsbehandling
hos fysioterapeut eller massør
- Individuel
ryg og nakketræning i vores motionscenter, som er en
kombination af stabilitetstræning, styrketræning,
holdningstræning og udspænding. Eller:
- hjemmetræningsprogram
superviseret af en af vores fysioterapeuter.
|
Hvad
kan man selv gøre?
- Hold
dig så vidt muligt i gang.
Prøv at passe dit arbejde og din hverdag i øvrigt.
Lad være med at lægge dig i sengen!
Lad så vidt muligt være med at bruge en nakkekrave.
- Ved
akutte smerter lægges en ispose på det mest smertefulde sted
i cirka 15 minutter. Det kan du gentage fem til seks gange
dagligt med en times interval de første par dage.
- Det
er vigtigt at vide, at nakkesmerter sjældent skyldes en
alvorlig lidelse.
- Har
du haft ondt i nakken i længere tid, bør du overveje en
konsultation hos en af Silkeborg Rygcenters kiropraktorer med
henblik på undersøgelse, behandling og genoptræning.
|
Udsigt
for fremtiden
Er god, såfremt du forbliver
aktiv og får tidlig og effektiv behandling.
|
|
Piskesmæld
Nakkesmerter kan stamme fra en påkørsel bagfra.
Nakkesmerterne vil ofte være ledsaget af hovedpine, svimmelhed
eller koncentrationsbesvær. |
Diskusprolaps
i nakken.
Diskusprolaps i nakken er en sjælden
lidelse. En prolaps er en skade i en eller flere af nakkens
bruskskiver, hvor den bløde kerne i bruskskiven kan sive ud og
trykke på en nerverod.
I starten er smerterne oftest værst i nakken og kan trække ned
under skulderbladene, hvorefter armsmerterne tager over og er de
dominerende. Smerterne er af voldsom jagende karakter og forstyrrer
ofte nattesøvnen.
Der kan opstå snurrende/sovende fornemmelser i armen og kraftnedsættelse
i armen.
Behandlingen
vil i første omgang været med henblik på smertelindring via
manuelbehandling af de omkring liggende væv samt retningsspecifikke
øvelser. Efterfølgende vil der være behov for at genoptræning af
nakkens muskler.
Lignende
nakke- og armsmerter kan også skyldes slidgigt i nakken |
|
Rigtig
træning til kroniske nakkesmerter
Ved kroniske nakkesmerter har undersøgelser vist at der sker en ændret
aktivitet i nakken muskler.
Der sker en såkaldt reorganisering, hvor de dybe stabiliserende
nakkemuskler bliver hæmmet og de mere overfladiske muskler tager
over.
Dette kan være én af årsagerne til at der udvikles kroniske
smerter.
Ved
længerevarende nakkesmerter er det derfor vigtigt at den rette
muskelkontrol genoprettes via specifik nakke træning.
Der sker ikke en automatisk genopretning af muskelaktiviteten i de
dybe stabiliserende uden specifik nakketræning.
Det anbefales ligeledes at lave generel styrketræning af nakken.
Holdningskorrektion
er vigtig, da en forkert holdning kan vedligeholde et smertemønster.
|
|